Teens Chat Chat Teens By Wikimedia

Teens

Den etik der forkyndersig selv gennem forargelse r - The Arts and Humanities Web Site

Teens Chat Chat Teens By Wikimedia

NIETZSCHES LÆRERE
Man betragter almindeligvis Arthur Schopenhauer (1788-1860) og den gamle græske filosof Heraklit (ca. 500 f.Kr.) som Nietzsches to lærere. Såvel Schopenhauer som Heraklit nævnes og kommenteres ofte hos Nietzsche. Fra Schopenhauer har Nietzsche væsentligt to ting: (1) Det filosofiske hovedproblem: Verden er fuld af smerte og meningsløse tilfældigheder - hvorledes kan vi overkomme et så grundlæggende grusomt eksistensvilkår? (2) Opfattelsen af viljens rolle i filosofien. Schopenhauer så verden som værende i en blind verdens-viljes vold. - Hvorledes kan vi leve i en sådan grusom verden? Schopenhauer svarede: Det kan vi heller ikke! Askesen - forsagelsen af verdens-viljen - er den eneste anstændige løsning! Schopenhauer blev således metafysisk pessimist - den metafysiske udfordring var ikke menneskelig overkommelig. Schopenhauers løsning var for Nietzsche kun et udtryk for egen svaghed. Livet, af hvilket man selv er en del, er ikke noget man argumenterer med - man er ikke som menneske den instans der kan betragte tilværelsen udefra og fælde dom over den. Siger man at livet ikke er værd at leve, siger man ikke noget om "livet", man siger noget om sig selv - man er blevet svag. Nietzsche har karaktertræk tilfælles med Heraklit: De er begge arrogante, asociale, vrantne og underfundige. De holder begge af at udtrykke sig i aforismer, for så at lade den dumme menneskehed finde ud af hvad de mener. Filosofisk er det nok læren om konfliktens betydning der er det grundlæggende fællestræk. Som vi så det i forbindelse med Schopenhauer, er enhver indvending imod livets grusomhed, for Nietzsche, klynkeri! Heraklit siger tilsvarende at "krigen er alle tings fader og alle tings konge", og mente i overensstemmmelse hermed, at digteren Homer fortjente at blive pisket fordi han havde bedt om at striden imellem guder og mennesker skulle ophøre. - Homer forstod ikke at han havde bedt om universets ødelæggelse!, siger Heraklit.

NIETZSCHES FORLØBER KALLIKLES
I Platons dialog Gorgias, der angår retorikkens væsen, optræder en mand der hedder Kallikles. Kallikles er hos Platon fortaler for et standpunkt der er stærkt beslægtet med Nietzsches. Imidlertid er det sjældent at se Kallikles nævnt i forbindelse med Nietzsche - hvorfor nu det? I Johannes Sløks bog om dialogen Gorgias, er det Sløk's mening at - omend der er lighedstræk imellem Kallikles og Nietzsche hvad angår begrebet om en "slaveopstand" - så er Kallikes dog kun en vulgær udgave af Nietzsche. Sløk skriver: "Nietzsches dyberegående tanker om menneskets selvtranscendens⁽³⁾, dets status som en overgang og en undergang og drømmen om overmennesket forefindes ikke hos Kallikles, mens omvendt Kallikles's tanker om den tøjlesløse tilfredsstillelse af alle lyster ikke kunne tiltale Nietzsche."⁽⁴⁾. - Skulle grunden til at Kallikles sjældent nævnes i forbindelse med Nietzsche bero på at de er for forskellige? - For mig at se er det påfaldende i hvilken grad Kallikles foregriber Nietzsches filosofi. Eftersom det der her interesserer os er den moralske kvalitet (dyd) der udvises når striden står med samtiden, bliver det yderligere bemærkelsesværdigt så tæt et slægtskab der består imellem Kallikles og Nietzsche. Hør blot her hvad Kallikles siger: "Nu mener jeg, at opstaar engang den Mand, der har hele sin oprindelige Naturkraft i behold, saa vil han sprænge alle Lænker og ryste dem af sig og bane sig Vej til Frihed; og han vil træde alle vore Paragraffer og Formularer og Gøgl og naturstridige Love under Fod, rejse sig i sin Vælde og forvandle sig fra vor Slave til vor Hersker; saa vil vi se Naturens egen Ret bryde straalende frem!"⁽⁵⁾. Hermed er jo - stik imod Sløks opfattelse - afsløret en "overmenneske"-teori! Nietzsche er mere sofistikeret end Kallikles (man må her huske på at vi kender Nietzsche fra et omfattende forfatterskab, hvorimod Kallikles i Gorgias pDen etik der forkyndersig selv gennem forargelse r - The Arts and Humanities Web Siteb Teens Teens w w Chat Chat vDen etik der forkyndersig selv gennem forargelse r - The Arts and Humanities Web Sites Teens m m Teens Teens Teens